Flugumfer­arstjˇrinn

Einar ١r vi­ st÷rf Ý turninum

ä╔g ■arf a­ skreppa til Londonô sag­i einhver og hugsa­i lÝklegast ekki ˙t Ý alla ■ß einstaklinga, hluti og fyrirbŠri sem gera okkur kleift a­ fer­ast ■essa lei­ ß nokkrum tÝmum. Ke­ja hlutverkanna sem gera flugsamg÷ngur milli landa m÷gulegar er risastˇr og einn mikilvŠgasti hlekkur hennar er flugumfer­arstjˇrn. ╔g settist ni­ur me­ Einari ١r Stefßnssyni sem lřkur verknßmi Ý flugumfer­arstjˇrn n˙ ß nŠstu vikum og ba­ hann a­ hjßlpa mÚr og vonandi ■Úr lÝka a­ skilja ■ennan hlekk ke­junnar betur. á

Einar ١r er 25 ßra nemi Ý flugumfer­arstjˇrn. Hann lŠr­i fagi­ Ý FlugakademÝu Keilis Ý ReykjanesbŠ og lauk bˇklegu nßmi ■a­an ßri­ 2010 og er n˙ vel ß veg kominn me­ verklega hlutann sem uppfylla ■arf til a­ ÷­last rÚttindi til vinnu sem flugumfer­arstjˇri. á

Getur­u lřst hvernig vinnan fer fram? T.d. eitt flug a­ fara ß loft frß KeflavÝk, hver er ykkar a­koma a­ ■eirri a­ger­ a­ koma vÚlinni Ý lofti­?

äH˙n vŠri b˙in Ý samstarfi vi­ sinn ■jˇnustua­ila a­ senda flugplan til flugstjˇrnar sem er svo sam■ykkt. Ůß kallar h˙n ß Data-bylgjunni Ý KeflavÝk eftir heimild. Ůar fŠr h˙n heimild frß turn-manninum Ý KeflavÝk, ■ar sem vÚlin fŠr hva­a punkta h˙n flřgur ˙t˙r Ýslenska flugstjˇrnarsvŠ­inu, Ý hva­a hŠ­, ß hva­a hra­a og hva­a kvak (sem er ßkve­nir t÷lustafir sem vÚlin sendir me­ svok÷llu­um transponder til a­ au­kenna sig). SÝ­an kallar vÚlin eftir akstri ß Ground-bylgjunni og fŠr aksturslei­beiningar a­ braut Ý notkun. Ůß skiptir vÚlin ß Tower-bylgjuna og fŠr flugtaksheimild. ┴­ur en ■a­ gerist er turn-ma­urinn b˙inn a­ lßta a­flugsmanninn vita af vÚlinni og fß sam■ykkt frß honum a­ hleypa vÚlinni Ý lofti­. Ůegar vÚlin er svo komin Ý lofti­ skiptir h˙n ß a­flugs-bylgjuna og fŠr nßnari lei­beiningar Ý hva­a ßtt h˙n ß a­ flj˙ga og Ý hva­a hŠ­. Ef lÝti­ er um umfer­ fŠr vÚlin Ý flestum tilfellum heimild beint ß fyrst punktinn sinn en ef miki­ er um umfer­ gŠti a­flugsma­urinn ■urft a­ lßta hana beygja, halda hŠ­ og alls konar. Ůegar vÚlin nßlgast svo endam÷rk a­flugssvŠ­isins, ■ß hringir a­flugsma­urinn Ý flugstjˇrnarmi­st÷­ina sem tekur vi­ vÚlinni og lei­beinir henni ßfram ß lei­ sinni. Loks fer vÚlin svo ˙t˙r Ýslenska svŠ­inu ■ar sem eitthvert anna­ flugstjˇrnarsvŠ­i hjß einhverri annari ■jˇ­ tekur vi­.ô

Hva­ eru m÷rg flug sem koma til lendingar og taka ß loft ■egar mest lŠtur?

"Sko, ■egar mest lŠtur eru lÝklegast um 120 ľ 150 hreyfingar. Lending er ein hreyfing og brottf÷r er ein hreyfing. ╔g spßi samt ekki miki­ Ý ■essum hreyfingum, einbeitingin er ß skipulaginu og a­ hver hreyfing skili sÚr ÷rugglega ß ■ann sta­ sem h˙n ß a­ enda ß. Ůa­ er samt svo margt sem hefur ßhrif eins og ve­ur en ■a­ stjˇrnar ■vÝ hvort Šfingaflug sÚ Ý gangi og svo getur talan hŠkka­ svolÝti­ ■egar veri­ er a­ Šfa snertilendingar ■vÝ ein snertilending telst sem tvŠr hreyfingar. (Snertilending er ■egar vÚlinni er lent og h˙n hŠgir ekki ß sÚr heldur tekur ß loft aftur.) Einnig eru einkaflug, herflug og fleira sem eykur ßlagi­ ■ˇtt far■egaflugi­ sÚ nßtt˙rulega stŠrsti parturinn af daglegum st÷rfum."

Eru s÷gurnar af stressinu Ý kringum starfi­ mřta e­a er stanslaus pressa ß flugumfer­arstjˇrum?

"╔g myndi ekki segja a­ ■etta vŠri mřta, ■a­ er pressa ß manni ■egar umfer­in er mikil en starfi­ sjßlft er ■aulskipulagt sem gerir manni au­veldara fyrir a­ h÷ndla ■essa pressu. Svo er ma­ur a­ sjßlfs÷g­u aldrei einn Ý turninum svo a­ ßlaginu er dreift." á


Athugasemdir

Athugasemdir eru ß ßbyrg­ ■eirra sem ■Šr skrß. Landpˇsturinn ßskilur sÚr ■ˇ rÚtt til a­ ey­a ummŠlum sem metin ver­a sem Šrumei­andi e­a ˇsŠmileg.
Smelltu hÚr til a­ tilkynna ˇvi­eigandi athugasemdir.

SvŠ­i

Landpˇstur er frÚttavefur
fj÷lmi­lafrŠ­inema vi­ Hßskˇlann ß Akureyri.á
KENNARAR OG UMSJËNARMENN
Birgir Gu­mundsson, Hjalti ١r Hreinsson, Sigr˙n Stefßnsdˇttir