SŠstrengur og ÷ndvegissetur: Innlit Ý rannsˇknarstarfsemi Nor­urlands

═ Hßskˇlanum ß Akureyri ß sÚr sta­ rÝk og ÷flug rannsˇknarstarfsemi, en Ý kringum hßskˇlann starfa fj÷lmargar rannsˇknastofnanir Ý ■ßgu vÝsindanna. ┴hŠttumat sŠstrengs milli ═slands og Bretlands er eitt af ■eim fj÷lm÷rgu verkefnum sem hlutu styrk frß Rannsˇknarsjˇ­i Hßskˇlans ß Akureyri ß sÝ­astli­nu ßri. Stofnun Vilhjßlms Stefßnssonar, sta­sett ß Akureyri, hlaut hßan styrk frß norska rannsˇknarsjˇ­num NordForsk nřveri­. En rannsˇknir kalla ß fjßrmagn og ■vÝ hafa ˙thlutanir styrkja miki­ a­ segja um hva­a rannsˇknir eru ger­ar og hverjar ■urfa a­ bÝ­a betri tÝma. Ein spurning sem kviknar er hvort rannsˇknarstarfsemi ß Nor­urlandi njˇti annarrar me­fer­ar en me­al sambŠrilegra stofnana ß h÷fu­borgarsvŠ­inu?

SŠstrengur ß milli ═slands og Bretlands
Dr. Hilmar ١r Hilmarsson er einn ■eirra 23 frŠ­imanna sem hlutu styrk frß Rannsˇknarsjˇ­i Hßskˇlans ß Akureyri, en hann hlaut 340 ■˙sund krˇnur fyrir verkefni­ sitt: äSubmarine Cable from Iceland to Europe: Is Proper Possible Risk Mitigation Possibleö. Verkefni­ fjallar um hvort ■a­ sÚ fjßrhagslega raunhŠft a­ koma fyrir rÝflega 1000 km l÷ngum sŠstreng ß milli ═slands og Bretlandseyja og hvernig best sÚ a­ minnka ßhŠttuna. Dr. Hilmar fÚkk Andra Dan Traustason til li­s vi­ sig en verkefni­ hefur hloti­ ■ˇ nokkra athygli Ý erlendum mi­lum.

Fyrsta spurningin sem flestir spyrja sig ■egar hugmyndin um sŠstrenginn kemur upp, er sennilega ■essi: äEr ■etta ekki bara allt of miki­ vesenô? Hilmar og Andri ßkvß­u a­ staldra vi­ ■essa pŠlingu og finna ˙t hvort raunverulegur grˇ­i af ferlÝkinu sÚ raunhŠfur, og ■ß a­allega, hvort fjßrfestingin ásÚ ßhŠttunnar vir­i. SŠstrenginn tŠki m÷rg ßr a­ skipuleggja og byggja, ßsamt ■vÝ a­ endurbŠta ■yrfti rafmagnskerfi­ a­ stˇru leyti ß ═slandi. Heildarkostna­ur verkefnisins sÚ ßŠtla­ur 288 til 553 milljar­ar Ýslenskra krˇna samkvŠmt Atvinnuvega- og nřsk÷punarrß­uneytinu. Nau­synlegt er a­ gera rß­ fyrir ■vÝ a­ rekstrarŠvi sŠstrengsins yr­i lÝklega 20-30 ßr Ý ■a­ minnsta og er ■vÝ ˇhjßkvŠmilegt a­ ■urfa a­ rß­stafa fÚ ßratugi fram Ý tÝmann.

═slendingar og Bretar starfa ß gˇ­um nˇtum Ý al■jˇ­aumhverfinu Ý dag, en flestir vita a­ ■eir hafa nokkrum sinnum elda­ saman grßtt silfur ß ßrum ß­ur en ■ß ber a­ nefna tv÷ atvik sÚrstaklega. Annars vegar ŮorskastrÝ­i­ ß ßrunum 1952-1976 ■egar ═slendingar stŠkku­u efnahagsl÷gs÷gu sÝna, Bretum til mikillar armŠ­u, og hins vegar Ý Icesave mßlinu eftir efnahagshruni­ 2008, ■egar Bretar settu hry­juverkal÷g ß ═slendinga. Ljˇst er a­ millirÝkjadeilur sem ■essar geta haft mikil ßhrif ß langtÝmavi­skiptasamning ■essara tveggja rÝkja og gera Hilmar og Andri ■vÝ gˇ­ skil Ý grein sem ■eir birtu Ý tÝmaritinu Journal of Applied Management and Investments .

┴hŠttan Ý fjßrfestingunni er mun hŠrri fyrir ═sland heldur en Bretland vegna stŠr­armunar efnahagsins. ŮvÝ yr­i breska rÝki­ e­a fjßrfestar a­ koma til mˇts vi­ ═slendinga Ý samningum. Mismunandi a­fer­ir a­ ■essum samningadr÷gum eru ■a­ sem brˇ­urparturinn af verkefninu snřr sÚr a­, sem og m÷gulegar a­ger­ir sem gŠtu valdi­ usla, eins og til dŠmis ef nř stefna Ý orkumßlum yr­i sett ß laggirnar af Evrˇpusambandinu. Raunverulegar ߊtlanir um fjßrfestingu hafa ekki enn veri­ tilkynntar en verkefni Hilmars og Andra eykur lÝkur ß framkvŠmd.

Risastyrkur til Stofnunar Vilhjßlms Stefßnssonar
Stofnun Vilhjßlms Stefßnssonar (SVS) sem sta­sett er ß Akureyri hefur fengi­ um 400 milljˇnir krˇna Ý rannsˇknarstyrk frß norska rannsˇknarsjˇ­num NordForsk. SamkvŠmt heimasÝ­u SVS ß styrkurinn a­ nřtast Ý stofnun ß nřju ÷ndvegissetri um nor­urslˇ­arannsˇknir.

═ nřlegu vi­tali Ý ˙tvarps■Šttinum Mannlegi ■ßtturinn vi­ Dr. NÝels Einarsson, forst÷­umann SVS talar hann um ■essa miklu vi­urkenningu sem stofnunin hafi hloti­:

äŮetta er nßtt˙rulega gÝfurlega mikil vi­urkenning, ■etta er mj÷g h÷r­ al■jˇ­leg samkeppni um ■essa ߊtlun og um ■ennan styrk.ô

NÝels talar um a­ me­ styrk sem ■essum vŠri rekstrarfÚ stofnunarinnar mun meira og upphŠ­ sem ■essi vŠri hŠrri en s˙ sem stofnunin fßi af fjßrl÷gum. Einnig a­ n˙ opnist m÷guleiki til a­ rß­a fleiri starfsmenn til stofnunarinnar. NÝels er a­ eigin s÷gn mj÷g stoltur a­ hafa hloti­ styrkinn og segir a­ mj÷g fßar Ýslenskar stofnanir sÚu jafn ˙rrŠ­agˇ­ar og stofnun Vilhjßlms Stefßnssonar a­ afla sÚr tekna erlendis frß Ý formi rannsˇknarstyrkja. A­eins voru fjˇrar umsˇknir af 34 sem hlutu styrk a­ ■essu sinni en vali­ var opinbera­ ■ann 21. oktˇber ß sÝ­asta ßri.

Styrkjum ˙r NordForsk var deilt jafnt milli ■eirra verkefna sem valin voru en heildarsumma styrkjanna hljˇ­a­i upp ß 112 miljˇnir norskra krˇna. NordForsk sjˇ­urinn heyrir undir Nor­urlandarß­. Sjˇ­urinn styrkir řmiskonar rannsˇknarverkefni ß Nor­url÷ndunum sem valin eru ß hverju ßri frß stofnun hans ßri­ 2005. Styrkirnir eiga a­ byggja upp betra samstarf me­al nor­urlanda■jˇ­a og auka rannsˇknir ß nor­urslˇ­um sem og a­ framkalla nřja sřn ß ■au tŠkifŠri og vandamßl sem sn˙a a­ nor­urskautssvŠ­inu.

Markmi­ nřja ÷ndvegissetursins er a­ ÷­last og kynna nřja ■ekkingu ß lei­um til stefnumˇtunar ß nor­urslˇ­um. L÷g­ ver­ur ßhersla ß a­ nřta bŠttar svŠ­isbundnar loftlagsspßr og um lei­ auka skilning ß gagnkvŠmum ßhrifum umhverfis-, samfÚlags- og efnahags■ßttum ß svŠ­inu. Nor­urskauti­ hefur or­i­ fyrir miklum breytingum sÝ­astli­in ßr og ■÷rf er ß aukinni ■ekkingu um ■etta vi­kvŠma svŠ­i

Nřja ÷ndvegissetri­ ver­ur unni­ Ý samstarfi me­ norsku stofnuninni Nansen Enviromental and Remote Sensing Centre (NERSC) sem sta­sett er Ý Bergen. Dr. Yongqi Gao mun stjˇrna verkefninu frß Bergen Ý samstarfi me­ Dr. Astrid Ogilvie hjß SVS ß Akureyri. A­rir Ýslenskir a­ilar sem munu koma a­ verkefninu eru ■au Dr. NÝels Einarsson, forst÷­uma­ur SVS; Dr. Edward Huijbens vÝsindama­ur hjß SVS; Dr. Marianne H. Rasmussen, forst÷­uma­ur Rannsˇknarseturs Hßskˇla ═slands ß H˙savÝk; Dr. Brynhildur DavÝ­sdˇttir, Hßskˇla ═slands; Dr. Helga Ígmundardˇttir, Hßskˇla ═slands; Tom Barry, framkvŠmdarstjˇri CAFF verkefnisins; og Embla Eir Oddsdˇttir, forst÷­uma­ur Nor­urslˇ­snets ═slands og sÚrfrŠ­ingur SVS.

NordForsk hefur einnig styrkt anna­ ÷ndvegissetur um nor­urslˇ­ir, Resource Extraction and Sustainable Arctic Communities (REXAC), og er SVS einnig a­ili a­ ■vÝ. Rannsˇknarmenn REXAC verkefnisins munu rannsaka i­na­ nßmugraftar ß nor­urslˇ­um sem menningarlegt, fÚlagslegt, efnahagslegt, og svŠ­isbundi­ fyrirbŠri.

HŠgt er a­ kynna sÚr ■au verkefni sem hlutu styrki NordForsk ß vefslˇ­inni: http://www.nordforsk.org/en/news/nok-112-million-awarded-to-four-new-nordic-centres-of-excellence-in-arctic-research

Fremst Ý flokki rannsˇkna ß Nor­urlandi
RHA er rannsˇknarmi­st÷­ Hßskˇlans ß Akureyri sem var stofnu­ ßri­ 1992 og sÚrhŠfir sig Ý a­ styrkja rannsˇknarstarfsemina vi­ skˇlann og tengsl hennar vi­ atvinnulÝfi­. H˙n er sjßlfstŠ­ stofnun innan Hßskˇlans ß Akureyri. Rannsˇknirnar sem RHA vinna a­ eru bŠ­i erlendis og innanlands og hafa sÚrfrŠ­ingar innan RHA fj÷lbreyttan bakgrunn og ■ar af lei­andi mikla ■ekkingu og reynslu ß allskonar svi­um. Ůauá eru me­ menntun Ý au­lindafrŠ­i, kennslufrŠ­i, upplřsingafrŠ­i, fÚlagsfrŠ­i, landfrŠ­i, n˙tÝmafrŠ­i, ■rˇunarfrŠ­i og m÷rgu fleiru. Starfsfˇlk RHA hjßlpar til me­ a­ framkvŠma rannsˇknir, spurningalistager­ og ˙rvinnslu hvort sem ■a­ er Ý Hßskˇlanum ß Akureyri e­a ekki. RHA tekur lÝka a­ sÚr umsřslu opinberra sjˇ­a og hafa m.a. fengist vi­ verkefni ß bor­ vi­ h÷nnun og ger­ rannsˇkna og vi­horfskannanna, kannanir ß launamun kynjanna, v÷ktun ß samfÚlagsßhrifum og al■jˇ­leg rannsˇknarverkefni.

Starfsemin sem RHA vinnur vi­ skiptist Ý fernt. ═ fyrsta lagiá umsřslu og ■jˇnustu vi­ rannsˇknir innan Hßskˇlans ß Akureyri til a­ auka fjßrmagn ˙r samkeppnissjˇ­um og til a­ styrkja rannsˇknir. Einnig vinnur RHA a­ ■rˇunar- og sÚrverkefnum ß vegum HA. RHA er tengili­ur vi­ stofnanir sem starfa innan skˇlans. SÝ­an er RHA tengili­ur HA vi­ atvinnulÝfi­. Verkefnum hjß RHA hefur fj÷lga­ miki­ og ■au eru fj÷lbreytt. Ůar eru 14-15 manns vi­ st÷rf.

RHA er me­ rß­stefnu■jˇnustu og ■ar er hŠgt a­ fß ■jˇnustu upp ß a­ skipuleggja fundi og rß­stefnur. BŠ­i heima og utan landsteinanna hefur RHA mikla reynslu af skipulagningu af ■essu tagi. M÷rg verkefni eru Ý gangi hjß RHA eins og er og ■ar mß nefna SamfÚlagsleg ßhrif Va­lahei­arganga sem er verkefni sem snřr a­ ÷flun upplřsinga um st÷­u samfÚlagslegra ■ßtta opnun ganga og vi­horf til ganganna. Ůetta verkefni er unni­ a­ frumkvŠ­i RHA. ═ ■essu verkefni eru tekin vi­t÷l vi­ fulltr˙a almennings, spurningark÷nnun l÷g­ fyrir og sÝ­an er unni­ me­ sÚrfrŠ­ingavi­t÷l. SÝ­ar meir ver­ur verkefni­ unni­ ß svipa­an hßtt ■egar g÷ngin eru b˙in a­ standa opin Ý 2-3 ßr og ■ß mß sjß breytingarnar. Svo eru verkefni Ý gangi eins og Ůjˇnustuk÷nnun Bygg­astofnunar, Samstarfsverkefni sveitarfÚlaga, SamfÚlagslegt hlutverk hßskˇla, Pottar kvˇtakerfisins og fleiri. á

Sjaldnar sem verkefni ß landsbygg­inni fß styrk
En hva­ me­ styrktar˙thlutanir ß landsvÝsu? Rannsˇknarmi­st÷­ ═slands e­a RannÝs aflar gagna um rannsˇkna- og ■rˇunarstarf ß ═slandi og heyrir undir mennta- og menningarmßlarß­herra. Eitt af hlutverkum RannÝs er a­ veita styrki til a­ stu­la a­ ■rˇun ■ekkingarsamfÚlagsins og reka samkeppnissjˇ­i. Einn ■eirra er rannsˇknarsjˇ­ur RannÝs.

Ef sko­a­ar eru nřjustu ˙thlutanir styrkja ˙r rannsˇknarsjˇ­i RannÝs mß sjß a­ stŠrsti hluti styrk■ega eru rannsakendur sem hafa a­setur ß h÷fu­borgarsvŠ­inu. Hvers vegna s˙ skipting ß sÚr sta­ er ˇkunn. Reynt var a­ hafa samband vi­ talsmenn RannÝs en ekki bßrust sv÷r vi­ spurningum. Me­fylgjandi mynd lřsir ef til vill best hversu breitt bili­ er.

á

Greinarh÷fundar:
A­alsteinn Hannesson,
Aksentije Milisic,
Sveinbj÷rn R˙nar Magn˙sson


Athugasemdir

Athugasemdir eru ß ßbyrg­ ■eirra sem ■Šr skrß. Landpˇsturinn ßskilur sÚr ■ˇ rÚtt til a­ ey­a ummŠlum sem metin ver­a sem Šrumei­andi e­a ˇsŠmileg.
Smelltu hÚr til a­ tilkynna ˇvi­eigandi athugasemdir.

SvŠ­i

Landpˇstur er frÚttavefur
fj÷lmi­lafrŠ­inema vi­ Hßskˇlann ß Akureyri.á
KENNARAR OG UMSJËNARMENN
Birgir Gu­mundsson, Hjalti ١r Hreinsson, Sigr˙n Stefßnsdˇttir